Hornfisk, regn og torden

Der var bid fra starten. Jamie fangede ikke mindre end 8 hornfisk den første dag og Freek hjalp til med rensningen.

Turen var generelt plaget af dårligt vejr. Jeg havde ellers været optimistisk da vi lørdag lagde ud fra campingpladsen ved Rantzausminde og ikke taget jakken på, da det jo næsten var solskind. Men før vi nåede til frokoststedet, var jeg gennemblødt.

Trækline til tøjtørring

Da vi ankom til campingpladsen om aftenen var alle gennemblødte. Pia, Kira og jeg gik til købmanden for at hæve en bunke 5’ere så alle kunne få et par varme bade. Da jeg kom tilbage lånte jeg Freeks trækline så vi kunne lave en tørresnor i dameomklædningen til alt vores våde tøj. Næste morgen fik vi skældud af havnefoden.

I læ for hagl og vind

Søndag morgen fortsatte vi med bølgerne i ryggen. Ved sydspidsen af Avernakø blev vi dog indhentet af skyerne og søgte i ly af et lille, faldefattigt skur just som haglen begyndte at piske ned. Det var noget klemt inde i skuret, hvor halvdelen af taget var væk og “gulvet” skredet sammen.

Resten af dagen var fin, selvom der var lidt vind på det sidste stykke. Vi lagde til på Drejø ved Gammel Havn og slog teltene op. Vi fik is ved købmanden, gik en tur og nød en smuk solnedgang før vi gik i seng. Om natten blæste det op.

Med færgen hjem

Mandag morgen vågnede Freek og jeg ved, at Rikke spurte om vi også skulle med færgen? Jeg var helt forvirret. Vinden havde åbenbart taget så meget, at bølgerne var vilde og høje. Vi endte med at dele os i to – Freek i gruppen der krydsede over og jeg i gruppen der tog færgen.

Vejen om til færgelejet var det hårdeste stykke. Vinden skuppede os konstant ud af kurs og vi blev delt. Da vi rundende hjørnet til pynten klarede vejret op og vi havde sol igen. Kaptajnen var sød og lod os sejle gratis med.

Da vi ankom til Svendborg troede vi fejlagtigt at resten at turen var nem. I stedet fik vi 7 km i stik modvind, så vi var de sidste der ankom til bilerne. Det tog mig et par dage, før mine ømme arme og mit solstik var healet.