Perfekt vejr

Det var fredag i begyndelsen af april og min bror havde bedt om at komme med på en rotur og se vores lokaler og kajakker i AKKK. Bryan og Freek var også med.

Vi sejlede ud fra klubben og krydsede over til den gamle træskibshavn, hvor Maj, min lillebrors kæreste, stod og vinkede sammen med min nevø, en bekendt fra Ry og hans datter. Vi sejlede videre ud mod Risskov og gik i land på stranden, efter Bellevue, hvor vi fandt et godt frokoststed.

Vejret var helt perfekt. Ingen vind, fuld sol og fladt vand. Jeg havde taget sandwich med og mens vi spiste sejlede Mols-Linien forbi og lavede bølger på spejlet.

Hvis man ikke har oplevet det før, kan det være svært tro effekten, når bølgerne når brændingen. Det minder om små “tsunamibølger”. I nogle minutter er stranden helt levende og lyden fra bølgerne overdøver alt andet. Så bliver alt stille igen.

Midt i brædningen

Efter frokost sejlede vi ud igen og videre ned langs stranden. Vi sejlede forbi de to store sten og pynten, der markerer overgangen mellem Risskov og Egå. Ud for udmundingen af åen, vendte vi om og sejlede tilbage igen. Vi kunne se endnu en færge sejle ud fra havnen, nede ved Aarhus Ø.

Da vi spottede de første hvide skumsprøjt længere nede af bredden, skyndte Freek og Bryan sig at ro ind på det lave vand ved strandkanten. Jeg blev på det dybe, da jeg stadig ikke føler mig helt sikker i bølgerne. Tobias kunne vist ikke helt beslutte sig, så var et sted midt i mellem og lige der hvor bølgerne knækker.

Perfekt teknik

En stor bølge kom ind mod os. Den gled ind under min kajak og skubbede mig op og ned igen og fortsatte mod min bror, imens den lagde an til at knække sammen. Jeg nåede lige at se min bror forsvinde helt ind bag dønningen, før den rullede hen over ham.

Selvom jeg blev en anelse forskrækket (og storesøster-angst) så må jeg indrømme at han klarede det perfekt. Med løftet pagaj og et højt støttetag, lænede han sig ind i bølgen og lod den slå ned over kajakken. Han var komplet gennemblødt da vi roede hjem.