Pandekager og regn

Vi vågnede op næste morgen til lyden af regn på teltdugen og dryp, hvor vandet var løbet igennem. Så i stedet for at pakke ned, blev vi indenfor i tørvejr og lavede trangia-pandekager til morgenmad med sukker og lime, chokoladepålæg og banan.

Hvor er de andre?

Da regnen hørte op, pakkede vi sammen og gjorde klar til at sejle ud. Freek og jeg havde stadig vores kajakker ved den lille stenbred på ydersiden af øen. For at gøre det nemmere at pakke, gik vi ned til vandet og satte kajakkerne i så vi kunne padle ind i bugten til de andre.

Dagen forinden, havde det ikke taget de andre lang tid at sejle ind i bugten. Vi rundede et hjørne og endnu et og sejlede nu i strid modvind et godt stykke tid. Men vi kunne ikke se bugten. Til sidst måtte vi søge ly bag et klippeskær for bølger og vind og tage bestik af situationen.

Vi indså at vi havde taget den forkerte vej rundt men at det ville tage for lang tid at sejle hele vejen rundt om øen. Desuden havde vi ikke sagt til de andre at vi sejlede og kunne godt regne ud, at de nok måtte undre sig noget over hvor vi har henne. Vi ringede til Nikolaj og fik aftalt et sted at mødes. Vi slap dog ikke helt for et par drillende kommentarer fra de andre 🙂

Vand og frokost

Kira blev udpeget til dagens navigatør og første mission var at finde et sted at komme af med affald. Vi fandt snart en ø med et affaldsskur hvor vi kunne gå i land og spise en snack. Vlado udnyttede pausen til at finde fiskegrej frem. Vi sejlede videre og fandt en smuk, grøn ø hvor vi spiste frokost.

Dagens anden mission var at finde et sted at skaffe vand til proviant og madlavning. Et par nysgerrige dådyr kiggede på os fra en klippeskråning, da vi roede forbi. Ved en strand tæt derpå, lå en lille bådebro hvor vi lagde til. Vi fandt de tomme plastikflasker frem fra bunden af kajakkerne og lagde dem i en IKEApose.  Freek, Kira og Nikolaj blev ved kajakkerne mens Vlado, Henrik og jeg gik på jagt efter søde svenskere med vand. Det tog et par forsøg, men til sidst fandt vi en mand i et sommerhus der var behjælpsom.

Vinden vender

Da vi kom tilbage til bugten var vinden slået over. Nu var teltet ikke længere i læ af den lille skov og det kunne ses med det samme. Pløkker og barduner var blæst op og teltdugen blafrede i vinden. Vi forstærkede teltet med ekstra pløkker, store sten og placerede til sidst kajakkerne rundt langs kanten for at skabe læ langs lavoens kant. Herefter pakkede vi ud og skiftede tøj.

Havde jeg mere tid lige nu, ville I få endnu en tegning. Men i stedet må I nøjes med det mentale billede – og så ellers tro mig når jeg siger, at det er utroligt hyggeligt at sidde på muldtoilet med dobbelt kabine og kæresten på den anden side.

Herefter gik vi i gang med at lave aftensmad. Jeg havde forberedt det hele hjemmefra så det var ikke så svært, men det krævede dog en del rørren-rundt i trangiagryderne. Menuen bestod af risotto med tørrede svampe, kogt i hvidvin og med parmesanost. Aftenmaden blev efterfulgt af “Te hos Kejseren i Kina” – og vi grinte alle da Freek til sidst beviste at han, trods hans højde, sagtens kan være i en IKEA-pose. Udenfor havde vi endnu en smuk solnedgang – men mens mørket faldt på, tog vinden til. For flere af os blev det en lang nat…